Kurderne bliver kendt i historien fra deres godkendelse af Islam efter besættelsen af deres land af Chalifa Omar's hær i 637 efter Kristus. Salah Din-Ayubi, den modige modstander af korsfarerne, er kurdernes store helt i Middelalderen. Salah Din-Ayubi skabte et kæmpestort emperium som overlevede selv efter hans død, i 1193.

Kurderne er et indoeuropæisk folk, forbundet med perserne. De befolkede det område de lever på nu,
35 århundreder siden. Kurdernes sprog er relateret til det persiske og man skrev kurdisk siden det 7. århundrede før kristus. Ifølge de seneste videnskabelige undersøgelser, er kurderne efterkommere
af mederne. Kurderne har absolut ingen relation(hverken race-mæssigt eller sprogligt) til deres
tyrkiske undertrykkere, som er af mongolsk afstamning. Kurderne har heller ingen relation til arabere,
som er af semetisk afstamning. Det eneste, kurderne har tilfælles med disse andre folk,
er den muslimske religion.

Det mongolske angreb i begyndelsen af det 13. århundrede, opløste de kurdiske stater.
En stor del af Kurdistan blev senere erobret af det Ottomanske emperium, og resten blev erobret af
perserne.

Den største opstand mod tyrkerne begyndte i 1925, ført an af Sheikh Said. Opstanden varede
næsten 20 måneder, før det totaliære regime styret af Mustafa Kemal "Ataturk" knuste kurderne og
druknede deres tanker i blod.
Kurderne blev slagtet eller hængt i tusindvis. Der var militær undtagelsestilstand i det nordlige
Kurdistan(østlige Tyrkiet) i næsten 50 år. Den kurdiske kamp i den periode krævede 1.500.000
martyrer.

De tyrkiske autoriteter prøver at ignorere kurderne ved at kalde dem "bjergtyrkere" og ved at frarøve dem enhver menneskerettighed. Blod, vold og undertrykkelse har stadig ikke slettet kurdernes tanke om et frit
Kurdistan, selv under disse forhold de lever under den dag i dag.

Tyrkiets poltik har været og er kun: At udslette enhver anden minoritet i Tyrkiet.

Da hun blev arresteret d. 4. august 1995 var Gulderen Baran en rask 22-årig ung kvinde. Hun er nu totalt afhængig af sine medfanger for at hjælpe hende at spise og tage tøj på. Hendes højre arm er lammet, hendes venstre arm er begrænset bevægelig. Hun har ofte svære smerter og har tilbagevendende mareridt.(Amnesty International, No Security Without Human Rights, Rapport om Tyrkiet, 1996)